2000: Racing Denmark Estoril 1 kvalifikation

Skuffende tider Begge Racing Denmark kørerne, Philip Andersen og Tom Keller, fik ikke den kvalifikation som de havde håbet på her på Estoril banen, og dagens tider var på grund af banens beskaffenhed sammen med problemer med bilernes setup...

Skuffende tider

Begge Racing Denmark kørerne, Philip Andersen og Tom Keller, fik ikke den kvalifikation som de havde håbet på her på Estoril banen, og dagens tider var på grund af banens beskaffenhed sammen med problemer med bilernes setup noget langsommere end formiddagens tider.

Philip Andersen måtte her i den 1. kvalifikationsrunde indkasserer en sidste plads ud af de 31 kørere der deltog, og det er efter hans udsagn første gang i karrieren at det er sket, men han ser dog fortrøstningsfuldt frem til morgendagens 2. kvalifikationsrunde. "Vi retter bilen tilbage til det setup vi havde i morges, vi fik rettet lidt i den forkerte retning så er det klart bedre med setuppet fra imorges, jeg har et par forbedringer som jeg og Henrik vil tage på "gåben" i aften rundt på banen" - fortæller Philip Andersen.

Tom Keller havde problemer med indstyringen i svingene, og er allerede nu i gang med at gennemgå bilens data og setup med sin mekaniker, så han kan forbedre den 17. plads han kørte sig ind på i dag.

Begge kørere beklagede sig i øvrigt over den manglende "samarbejdsvilje" fra de øvrige kørere!

"Det her er simpelthen ikke godt nok, vi må i dag indkasserere en meget skuffende tidtagning, vi havde elleres en nogenlunde træning imorges og med de ændringer som kørene ønskede, så skulle vi ikke gå bagud. Nu går vi tilbage og bruger aftenen til at gennemdrøfte de ændringer som vi skal foretage for at rykke frem i startrækkefølgen. Heldigvis er begge vore kørere fremragende i selve racet, det hjælper dog ikke meget hvis vi skal starte bagerst" - konstaterer en skuffet teamchef, Henrik Nymark.

1. kvalifikation:
1 - Neel Jani - Jenzer Motorsport - 1:39,567
2 - Jose Maria Lopez - Cram Comp - 1:39,594
3 - Eric Salignon - Graff Racing - 1:39,685

17 - Tom Keller - Racing Denmark - 1:40,635
31 - Philip Andersen - Racing Denmark - 1:42,103

Morgendagens 2. kvalifikation skal køres allerede mellem 08:00 og 08:30, og selve løbet starter klokken 13:00 og strækker sig over 17 omgange på den 4183 meter lange bane.

-rd-

Be part of something big

Write a comment
Show comments
About this article
Series Formula Renault
Drivers Eric Salignon , Neel Jani , Jose Maria Lopez , Philip Andersen
Teams Jenzer Motorsport